Handelsbetingelser

Buy By Birgit designer og fremstiller unikke smykker af sølv, bronze og porcelæn til en overkommelig pris. Smykkerne er alle håndlavet i detaljen og der findes derfor ikke to helt ens. BBB fremstiller kun smykker, som vi selv ville bære - til hverdag eller ved festlige lejligheder. Der arbejdes med forskellige mønstre og formgivning i smykkerne for at skabe et smukt feminint udtryk med en særegen kant. Hvert smykke udtrykker energi og er med til at definere personen, der bærer det. Smykkerne er selvfølgelig allergi-neutrale.Jeg modtager meget gerne feedback og ideer til design og udtryksform. Alle smykkedelene er allergineutrale.

Til dig, der er noget særligt. Du kan vælge at købe et af de nuværende smykker - eller få smykket designet specielt til dig. Du kan få 'trykt' mønstre på smykkerne - måske fra blonden på din brudekjole, fra oldemors kniplinger, et særligt blad fra haven - eller et mønster i et design, som har en særlig betydning for dig. Send dit forslag til buybybirgit@gmail.com. Dine egne charms, eller andre sølvdele kan integreres i smykket. Det kan være nødvendigt at aftale et designmøde. Du vil herefter modtage et prisoverslag og tilhørende købsbetingelser.

BBB er et registeret navnemærke hos den danske Ædelmetalkontrol, Force Technology, og hvis design tillader det, så er alle smykker stemplet med BBB og smykker i sølv er tillige stemplet med 925 (renhedsgrad). 

Smykker i sølv

Sølvindholdet i smykkerne er højt op til 999S og kan variere alt efter hvilke enkeltdele der indgår i det endelige design. Der arbejdes primært i Finsølv til øreringe og det er lidt blødere end eks. Sterlingsølv, da det indeholder mere sølv og ingen kobber.  Ringene kan være fremstillet af Finsølv, eller Sterlingsølv. Smykkerne kan pudses og behandles som almindelige sølvsmykker. 

Generelle oplysninger: 

Buy By Birgit har CVR nr. 40675647 og postadresse på Kirkeltevej 593450 Allerød. Mobiltelefon: 4093 2830 og Mail: buybybirgit@gmail.com. Mobilepay: 746718.  Hvis du ikke kan hente dem på adressen, så kan de sendes med fragt, som betales af køber. 


Indpakning & levering

Alle smykker leveres i en håndsyet smykkepose af stof. Selve smykkerne placeres godt og trygt i et stykke uldstof som kommer i smykkeposen.

Hvis det er en gave, så kan det være, at du selv har et stykke særligt stof til smykkeposen - det finder vi ud af.

Du bestemmer selv hvilken fragtform - eks. via DAO og 'track and trace' til omkring 45 kr i DK, eller om de skal afhentes efter særlig aftale. Smykkerne leveres hurtigt og trygt til din privatadresse.

Betaling

Alle priser er angivet i DKK og er inklusive 25% moms. Hos Buy By Birgit betales fortrinsvis med mobilpay på 746718 og alternativt kontant ved aftalt afhentning af dit varekøb. 

Det er sikkert at handle hos os. Vores ønske er, at du bliver tilfreds for dit Buy By Birgit produkt. Hvis du imod forventning ikke er tilfreds med dit produkt, kan du indenfor 14 dage returnere den købte vare, forudsat at varen er ubrugt og i original emballage. Såfremt at smykket er beskadiget, eller brugt bortfalder fortrydelsesretten. Du kan prøve smykket på samme måde, som hvis du evt. prøvede ved købet, men du må ikke tage det i egentlig brug.

Der skal gives besked om returnering på mail: buybybirgit@gmail.com - fortæl gerne, hvorfor du har fortrudt. Fortrydelsesretten gælder ikke special fremstillede smykker der er udført efter kundens ønske/design, med mindre andet er skriftligt aftalt i forbindelse med ordreafgivelse. Du betaler selv returfragt.

Returnering

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen/aflevere varen tilbage til os. Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber i en weekend eller på en helligdag forlænges fristen til den næstfølgende hverdag. Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Produktet skal returneres i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen. 

Varens stand ved returnering. Hvis varen er beskadiget og har mistet værdi, og dette skyldes, at du har opbevaret, eller anvendt det, kan du kun få en del af købsværdien refunderet. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du ikke kan få nogen form for refundering. Varen skal sendes til: Buy By Birgit, Kirkeltevej 59, 3450 Allerød. Der modtages ikke pakker sendt uden omdeling, eller pakker sendt pr. efterkrav. Der modtages kun pakker som sendes direkte til adressen. Varen kan afleveres i åbningstiden efter aftale. 

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet. Tilbagebetalingen foregår hurtigst muligt efter, at vi har modtaget varen. 

Reklamationsret

Vi gør os umage med at producere kvalitetssmykker. Når du handler hos Buy By Birgit er du altid garanteret 24 måneders reklamationsret jævnfør købeloven. Reklamationsretten betyder, at du kan klage over fejl og mangler ved smykket, som er opstået indenfor 24 måneder efter købet. 

HUSK: 

  • at gemme din kvittering, som du modtog ved købet
  • den fulde garanti forudsætter, at varernes fejl/mangler ikke skyldes misbrug af produktet eller anden adfærd, der har ført til skaden/defekten. 

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage, eller et afslag i prisen - afhængig af den konkrete situation. Vi forbeholder os ret til, at afhjælpe en defekt/skade med en tilsvarende vare, i stedet for at tilbagebetale købsprisen. Vær derfor opmærksom på, at en begrundet reklamation hovedsalig vil blive afgjort ved, enten reparation af dit smykke, eller udskiftning til en ny af samme type. Du skal reklamere inden for 'rimelig tid' efter, at du har opdaget fejlen/manglen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen/manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Varen skal returneres i forsvarlig emballage. Husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger ved reklamation. Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.